I ishockey er blueline-reglen central for at forstå, hvordan spillet bevæger sig ind i den offensive zone. Bluelinen, eller blålinjen, markerer grænsen mellem neutral zone og offensiv/defensiv zone. Regler knyttet til denne linje afgør, hvornår spillere lovligt kan entre offensiv zone. En spiller anses for at være offside, hvis han krydser bluelinen ind i angrebszonen før pucken gør det. For at overholde reglen skal pucken derfor være helt over blålinjen, før nogen medspiller kommer efter. Formålet med denne regel er at forhindre, at spillere “snyder” sig ind i angrebszonen for tidligt, hvilket ville give dem en uretfærdig fordel.
I ishockey er det vigtigt at forstå forskellen mellem offside og onside i forhold til blueline-reglen. En situation regnes som onside, når pucken entrer den offensive zone før spillerne, hvilket betyder, at spillerne venter, til pucken har krydset bluelinen, før de følger efter. Dette er i overensstemmelse med reglerne og tillader en fair angrebsmulighed. Offside opstår derimod, når en eller flere spillere har en del af kroppen eller skøjterne inde i angrebszonen, før pucken krydser bluelinen. Dette fører til afblæsning og spilstop. Det er afgørende, at både spillere og trænere forstår denne forskel, da det ofte kan være små marginaler, der afgør, om et angreb får lov at fortsætte eller ej. Korrekt positionering og timing er derfor helt centralt i spillet omkring bluelinen.
Placeringen af pucken i forhold til blå linje er afgørende for, om et spil er lovligt i ishockey. For at et angreb skal være onside, skal pucken først og helt have krydset blå linjen ind i den offensive zone, før en angribende spiller gør det. Hvis en spiller træder ind i zonen før pucken passerer linjen, betragtes situationen som offside. Pucken fungerer dermed som signalet for, hvornår spillere lovligt kan bevæge sig ind i angrebszonen. Det er ikke tilstrækkeligt, at størstedelen af pucken krydser linjen – hele pucken skal være over blå linje. Dette kræver, at både spillere og dommere følger nøje med i puckens præcise placering, især i hurtige overgange. Reglerne er lavet for at sikre retfærdighed i spillet og forhindre, at hold får en uforholdsmæssig fordel ved at placere spillere for tidligt i angrebszonen.
Ved zoneskift spiller hver enkelt spiller en kritisk rolle for at undgå offside og sikre flow i spillet. I henhold til ishockeyens regler må en angribende spiller ikke krydse blå linje før pucken har gjort det. Dette kræver høj årvågenhed, især i hurtige angreb, hvor det er nemt at blive overivrig og dermed forårsage en regelovertrædelse. Spillerens skøjter er afgørende: hvis én eller begge skøjter er inde i den offensive zone før pucken, kan dommeren fløjte for offside. Det er derfor vigtigt, at spillerne justerer farten og bevæger sig i takt med både pucken og medspillere. Kommunikation og samspil er nødvendigt for at holde formation og undgå fejl i zoneskift, hvilket kan give modstanderen en mulighed for hurtigt at vende spillet.
I praktiske situationer på isen ser man ofte både lovlige og ulovlige zoneskift, og det er nyttigt at kunne kende forskellen. Et lovligt eksempel er, når en spiller fører pucken selv og sørger for, at den helt har krydset bluelinen, før holdkammeraterne går ind i angrebszonen. Dette er i tråd med ishockeyens regler, og spillet fortsætter uden stop. Et ulovligt scenarie er derimod, når en spiller allerede befinder sig inde i angrebszonen med én eller begge skøjter, og pucken endnu ikke har passeret bluelinen – så vil dommeren stoppe spillet for offside. En anden almindelig forseelse sker i situationer, hvor pucken går ud af zonen, og en spiller glemmer at forlade den, før pucken igen bliver spillet ind. Sådanne fejl kan koste holdet et værdifuldt angreb.
En almindelig misforståelse i ishockey i forbindelse med blueline-reglen er, at spillere tror, det er tilstrækkeligt, at kun puckens forreste del har krydset blålinjen, før de følger efter. Reglerne kræver imidlertid, at hele pucken skal have passeret blålinjen, før en angribende spiller kan gå ind i angrebszonen uden at blive dømt offside. En anden misforståelse opstår, når spillere antager, at de kan “vente” i zonen, hvis de ikke deltager aktivt i spillet, men også dette er forkert – så længe de er foran pucken ved indgangen til zonen, betragtes det stadig som offside. Mange tror også, at det automatisk er offside, hvis en spiller har en skøjte over linjen, men reglerne siger, at så længe begge skøjter er i neutral zone eller i luften over linjen, kan det stadig være lovligt. Sådanne detaljer er afgørende for at undgå fejl og afblæsning fra dommeren.
Dommeren spiller en nøglerolle, når det gælder om at fortolke og håndhæve reglerne omkring blå linje i ishockey. Ved vurdering af en potentiel offside-situation skal dommeren blandt andet observere puckens position i forhold til linjen og hvor spillernes skøjter befinder sig på det pågældende tidspunkt. Fejlmargenerne er små, og vurderingerne skal foretages i realtid, ofte i højt tempo. Hvis dommeren fløjter for offside, stoppes spillet øjeblikkeligt, og der dømmes faceoff i neutral zone. Hvis der foretages fejlvurderinger, kan det få konsekvenser for spillets flow og i visse tilfælde føre til utilfredshed fra både spillere og trænere. Dommerens autoritet er dermed afgørende for, at reglerne håndhæves konsekvent og retfærdigt, og at spillet fortsætter inden for rammerne af det, der er tilladt i ishockey.
