Fans fra hele verden følger ishockey med stor interesse af mange årsager. Det er en yderst hæsblæsende sportsgren der byder på nogle utrolige øjeblikke, har en lang og rig historie, og endda også en række danskere med i NHL, den største liga i verden.
I denne artikel kommer vi kort ind på nogle af de absolut bedste øjeblikke fra den traditionsrige sportsgren, så læn dig godt tilbage og læs videre!
1. Miraklet på isen
Denne begivenhed handler om den berømte ishockeykamp der fandt sted under de olympiske vinterlege i 1980 i Lake Placid, New York. I kampen besejrede mændenes ishockeylandshold fra USA, det på papiret overlegne hold fra Sovjetunionen, der bestod af professionelle spillere, og som tidligere havde vundet over USA hele 10-3.
Sejren blev derfor set som en stor overraskelse og en stor præstation for det amerikanske hold. Ifølge flere kilder var Sovjetunionen faktisk så store favoritter, at man ville have fået 17-1 odds på at vædde på at USA vandt opgøret. Kampen er blandt andet derfor blevet kendt som et af de største øjeblikke i amerikansk sportshistorie.
2. Hele 4 mål i én enkelt periode
Det er de færreste ishockeyspillere der har formået at score hele 4 mål i en enkelt periode, og især i den bedste liga i verden, NHL. Men det er netop hvad Patrick Marleau opnåede tilbage i 1997.
I opgøret mellem San Jose Sharks og Colorado Avalanche 2017, scorede Patrick faktisk de første 3 mål på under 8 minutter, og med en endelig score på 5-2 var Patrick Marleau den afgørende spiller for San Jose der altså vandt kampen på en helt fantastisk måde.
3. Debutkampen for Troy Grosenick
Målmanden Troy Grosenick opnåede tilbage i November 2014 noget helt unikt. Han formåede ikke blot at holde målet rent i sin debutkamp, men han tog også rekorden for flest redninger i det man kalder et “shutout”. Hele 45 redninger blev det nemlig til i kampen, hvor hans hold vandt 2-0.
Et “shutout” er når en målmand ikke tillader modstanderholdet at score mål i hele kampen. Det er en vanskelig bedrift for enhver målmand, men for en spiller der debuterer i NHL, er det endnu mere imponerende.
4. NHL tillader casino sponsorater
Den største ishockey liga i verden har i mange år været modstander af at tillade gambling og online casino sponsorater. Derfor kom det også bag på mange fans og følgere af sporten da NHL åbnede dørene for en række casinoer og bookmakere tilbage i 2018.
Siden da er der kommet flere og flere casinoer og gambling virksomheder med på listen over NHL sponsorer, og det er noget de har kunnet mærke i sporten. Der er kommet flere penge ind i ligaen, hvilket har betydet større eksponering og generelt fået tiltrukket flere unge fans.
5. Stanley Cup: Vancouver mod New York Rangers
Denne kamp er en af de mest mindeværdige finaler nogensinde i Stanley Cuppens mangeårige historie. Kampen blev domineret af målmanden Kirk McLean fra Vancouver, der opnåede hele 52 redninger ud af i alt 54 skud på hans mål.
Men ikke nok med denne utrolige præstation var der også overtid hvor kampen stod 2-2. Med blot 34 sekunder tilbage i overtiden scorede Greg Adams det vindende mål for Vancouver, hvilket mildest talt var demoraliserende for modstanderne.
6. Hattrick i debutkampen
En spiller der scorer et hattrick i sin første NHL kamp, er en imponerende og sjælden bedrift. Og Derek Stepan oplevede på egen krop hvordan hans holdkammerater og fans jublede da han tilbage i 2010 opnåede denne bedrift.
Han blev blot den fjerde spiller i NHL historien til at score et hattrick, da han debuterede for holdet New York Rangers mod Buffalo Sabres, hvor New York Rangers også vandt kampen 6-3. Alt i alt en fantastisk og usandsynlig begivenhed man ikke ser hver dag.
7. Det smukke og usandsynlige “faldende mål”
Alex Ovechkin har opnået meget i sin karriere, men måske er hans faldende mål det mest mindeværdige af de mange bedrifter. Ovechkin scorede nemlig et mål mens han lå ned på isen den 16. Januar 2006.
De fleste som følger ishockey ved hvor svært det er at falde mens man skøjter for fuld fart og stadig bibeholde kontrollen over pucken. Men samtidig formåede han også at holde styr på staven i sådan en grad at han kunne affyre et skud på 170 grader og ramme præcist der hvor målmanden ikke kunne redde forsøget.