Ishockey.info – tips guider og nyheder

Sport er en aktivitet, som mange mennesker er meget glade for. Der er både holdsport, individuelle sportsgrene og sport, der omfatter interaktion med dyr. Der er med andre ord meget at tage med fra sporten.

Blandt disse sportsgrene finder du ishockey. Dette er en holdsport, der foregår på en bane dækket af is. Det kan således klassificeres som en risikosport, hvilket betyder, at spillere er iført beskyttelsesudstyr. Derudover er dette en sport, der foregår i højt tempo.

Når du spiller ishockey, spiller du på hold med andre mennesker. Ishockey er som sagt en holdsport. Målet er altid det samme – at få pucken ind i modstanderholdets mål. Og de, der har scoret flest mål i slutningen af kampen, bliver offentliggjort som det vindende hold.

I denne artikel vil vi gå i dybden med denne holdsport. I forbindelse med ishockey er der mange detaljer, du skal huske på, og nogle af disse detaljer vil vi se nærmere på nedenfor.

Oprindelsen af ishockey

Før vi går videre til selve sporten, vil vi tage et kig på oprindelsen af denne sport. Hvordan opstod ishockey egentlig?

Det siges, at ishockey opstod omkring 1855 i Canada, og at sporten bærer præg af både britisk landhockey og ældre boldspil på is, som indianerne dyrkede i denne periode. Ishockey er med andre ord en sport, der er blevet inspireret af forskellige sportsgrene.

Ishockey var langt fra en fuldt udviklet sport, da den allerførste kamp fandt sted på canadisk jord omkring 1855. Tværtimod! Man siger ofte, at vejen bliver til, mens man går, og det har uden tvivl været tilfældet her. Her er et lille overblik over de tider, der har haft betydning for udviklingen af ishockey:

  • Fra ca. 1855 til 1860, altså de første fem år, spillede spillerne med bolden – noget der er anderledes end hvordan vi kender ”bolden” i ishockey i dag. Det var først i 1860, at de udskiftede bolden med pucken.
  • I de tidlige år spillede de, der spillede ishockey, lidt tilfældigt. Man prøvede simpelthen lidt mere, for der gik nogle år, før der blev udviklet et sæt specifikke regler i forbindelse med ishockey. Det skete først i 1870’erne.
  • Et årti efter de specifikke ishockeyregler kom, begyndte sporten at blive mere og mere organiseret. I forbindelse hermed blev den første amatørserie også etableret, men hvad denne serie egentlig hed er usikkert.

Efterhånden som sporten begyndte at udvikle sig mere og mere til det, vi kender den som i dag, spredte den sig hurtigt. I løbet af 1890’erne spredte det sig til både Europa og USA, og i 1908 Det Internationale Ishockeyforbund, eller Det Internationale Ishockeyforbund, som det hedder i det norske stift.

Sådan ser banen ud i ishockey

Når du spiller ishockey, skal du have adgang til en bane, der er dækket af is. Denne bane kan være både ude og inde, men det er ikke til at undervurdere, at det er en indendørs bane, der er mest fordelagtig.

Hvis du har lidt kendskab til de baner, hvor du dyrker sportsgrene som håndbold eller basketball, så ved du måske, at målene på denne bane normalt er 40 x 20 meter. Men i forbindelse med ishockey gælder størrelsen 60 x 25-30 meter. Så du skal have et større spor. Her er en lille oversigt over ishockeybanens karakteristika:

  • Normal størrelse på en ishockeybane er 60 x 25-30 meter.
  • Omkring selve banen er der en vante, der består af to materialer med 50/50 fordeling. Plexiglas på overdelen, mens der er enten træ eller plastik på underdelen.
  • Vanten skal være mindst 347 centimeter høj, da vantens hovedfunktion er at beskytte eventuelle tilskuere mod at få en puck midt på flisen.

Ishockeybanens tre zoner

En ishockeybane er normalt opdelt i tre forskellige zoner, som løber på tværs af banen. Hver zone er markeret med linjer, som kaldes målstreger. Linjerne har hver deres navn:

  • Icing line – der er i alt to “icing lines” på ishockeybanen – en på hver side. Disse er de to linjer tættest på målet kaldet “isningslinjer”.
  • Blå streg – Der er også to “blå streger” på ishockeybanen. Disse er lidt tættere på midten af feltet, men ikke helt. Linjerne kaldes “blå streg”, fordi der ofte er en blå streg på isen.
  • Midterlinje – Det ligger lidt i selve navnet, hvad “centerlinje” er, for det er simpelthen midtbanelinjen. Der er kun én af disse linjer, og den er normalt rød.

Kursets ni faceoff-cirkler

Udover de tre zoner består ishockeybanen af ni faceoff-cirkler, der kan bruges under en kamp. Disse cirkler bruges til at genstarte spillet, hvis der opstår et spilstop. Dette er de detaljer, der gælder for faceoff-cirklerne:

  • En faceoff-cirkel er normalt rød, men der er en undtagelse – midten af banen – som er blå.
  • Fire af de ni faceoff-cirkler kan findes ca. 6 meter fra icing-linjerne i holdenes forsvars- og angrebszoner. Disse cirkler er normalt ret store.
  • De resterende faceoff-cirkler kan findes i banens neutrale zone, som ligger ca. 1,5 meter fra den “blå linje”.

Målene på banen

Som de fleste andre sportsbaner har ishockeybanen også to mål. Målene er naturligvis placeret i hver sin ende af forløbet. For at være helt præcis, så er de i midten af “glasuren”.

I teorien siger man, at det er mål, der sidder fast i isen, men i praksis er det sagtens muligt at flytte dem – men det kræver en del kraft.

Målene placeres i målfeltet, hvilket betyder, at målmanden (eller holdmålmanden, om man vil) får lov til at tage pucken med hånden uden at blive straffet for det. Overtrædelse af reglerne under en ishockeykamp vender vi tilbage til senere i artiklen.

Sådan foregår en ishockeykamp

Men hvordan foregår en ishockeykamp egentlig? Selve ishockeykampen varer i alt 60 minutter, men det betyder ikke, at de spiller 60 minutter på én gang. En ishockeykamp er normalt opdelt som følger:

  • En ishockeykamp består af 20 minutter hver. Disse 20 minutter kaldes en periode, så det betyder, at en ishockeykamp består af tre perioder.
  • Mellem hver periode er der normalt en pause på ca. 15 minutter. I hver pause skifter holdene bane.

Effektiv spilletid

Ishockey bygger på begrebet “effektiv spilletid”, hvilket betyder, at tiden går, så længe pucken er i spil. Der er en række ting, der kan ske under spillet, som får spillet til at stoppe:

  • At pucken bliver ødelagt under kampen.
  • Hvis pucken er hos en spiller, og han nægter at spille den fremadrettet.

Så spillere på én gang

Som i de fleste sportsgrene foregår en kamp mellem to hold. Disse hold spiller mod hinanden. Målet er at være det hold, der scorer flest mål, da det er det, der skal til for at vinde kampen.

Det er ikke ualmindeligt, at et ishockeyhold består af 25-30 spillere, men det betyder ikke, at der er omkring 50-65 personer på banen på samme tid. Det er mere eller mindre umuligt.

Uanset hvor mange spillere holdet består af i alt, er der i alt 6 spillere fra hvert hold på banen i løbet af en kamp. Disse 6 spillere inkluderer også holdets målmand, så det betyder, at der er i alt 5 spillere på banen. Hver af disse spillere har deres egen hovedopgave under kampen:

  • To forsvarere
  • Et center
  • En højrefløj
  • En venstrefløj

Ud over disse spillere er der nogle spillere på bænken, og spillerne på banen kan bytte plads med dem, hvis det er nødvendigt i løbet af kampen.

Hvert hold har mulighed for at time-out

Hvert af holdene har mulighed for at tage én timeout i løbet af kampen. Timeoutet kan variere i maksimalt 30 sekunder.

Dette er en timeout, som også kan bruges i forbindelse med et spilstop.

Binde?

Er stillingen uafgjort efter tre spillede perioder, så skal kampen afgøres i forlænget spilletid. Hvor længe overarbejdet er, vil dog variere.

Hvis kampen skal afgøres i overtiden, så er det første mål vinderen. Hvis stillingen stadig er uafgjort efter forlænget spilletid, så skal det hele afgøres med straffesparkskonkurrence.

Hvor mange point det vindende hold får, vil variere lidt afhængigt af, hvordan de når frem til resultatet:

  • Hvis resultatet er klart efter 60 minutters spil, vil det vindende hold modtage 3 point
  • Hvis en vinder udvælges i overtid eller gennem en straffesparkskonkurrence, vil det vindende hold modtage 2 point. Det tredje og sidste point går i disse tilfælde til det tabende hold.

Dette udstyr skal bæres som ishockeyspiller

Det er ingen hemmelighed, at en ishockeyspiller har brug for meget udstyr. Hvis du har været til en ishockeykamp før, er det ret tydeligt med det samme. Dette er noget af det udstyr, du kan få brug for:

Skøjter

Som ishockeyspiller har du naturligvis brug for skøjter, som du kan have på dine ben, når du træner, og når du spiller kamp. Men det er ofte lettere sagt end gjort. Når du går på ishockey på skøjter, er der meget, du skal tænke over.

  • Hvad skal skøjterne bruges til?
  • Hvilket niveau spiller du på?
  • Hvor meget vejer du?
  • Hvilken størrelse er dine sko?
  • Hvilken kvalitet ønsker du, at dine skøjter skal have?
  • Hvordan ved jeg, at skøjterne passer?

Hvad skal skøjterne bruges til?

Det første du skal finde ud af er, hvad skøjterne skal bruges til. Hvis du er ishockeyspiller, taler dette mere eller mindre for sig selv. Men vi nævner det alligevel, simpelthen fordi der er stor forskel på ishockeyskøjter og kunstskøjteløb.

Det er ikke ualmindeligt, at drenge går efter ishockeyskøjter og piger til kunstskøjteløb, uanset hvad de skal bruge dem til. Men hvis du for eksempel er en pige, der skal spille ishockey, så holder et par kunstskøjteløb slet ikke.

Hvilket niveau spiller du på?

Hvilket niveau du er på vil også spille en vigtig rolle. Dette kan faktisk betegnes som noget af det vigtigste i forbindelse med køb af hockeyskøjter.

Der findes hockeyskøjter til begyndere, og der er hockeyskøjter til dem, der spiller på et lidt mere avanceret niveau eller er øvede. Og det er vigtigt at tage højde for.

En af de ting, der adskiller hockeyskøjter, er, at de er designet med forskellig hårdhed – og det er dit niveau, der afgør, hvilken hårdhed du skal have.

Hvor meget vejer du?

Det er et spørgsmål, som mange har et ambivalent forhold til. Det er ofte lige så ubehageligt at spørge, som det er at svare på det. Men personens vægt spiller også en vigtig rolle i rollemodeller, når der skal vælges skøjter.

Hvilken størrelse er dine sko?

Når du vælger skøjter, er din skostørrelse også korrekt. Det er information, du skal give den person, der hjælper dig med at prøve skøjteløb, så han eller hun nemmere kan finde skøjter, som de mener kan passe til dig.

I forbindelse med almindelige sko har du måske oplevet, at du skal gå 1 / 2-1 størrelse op, når du køber nye sko. Sådan er det også ved køb af ishockeyskøjter. Den størrelse du skal bruge kan variere fra mærke til mærke. Her er en lille oversigt over størrelsesforskellen på et udvalg af mærker:

  • Landmand: ca. samme størrelse som sko
  • CCM: ca. ½ størrelse større end sko
  • Graf: lidt usikker – her er test ekstra vigtigt
  • Mission: ca. en størrelse mindre end sko
  • Nike: ca. ½ størrelse mindre end sko
  • RBK: lidt usikker – også her er test ekstra vigtigt
  • Sherwood: ca. ½ størrelse større end sko
  • Tur: ca. samme størrelse som sko

Hvilken kvalitet ønsker du, at dine skøjter skal have?

Du må også gerne reflektere over den kvalitet, du ønsker dine skøjter skal have, for der findes forskellige typer skøjter.

Der findes skøjter med høj kvalitet, men det er også muligt at finde skøjter med lidt lavere kvalitet. Og som i de fleste tilfælde – kvaliteten er vigtig for, hvad det samlede beløb på kassen kommer til.

Nedenfor giver vi dig et lille overblik over kvaliteten af et udvalg af skøjter. Vi vil bruge samme udvalg af skøjter, som vi gjorde i forbindelse med skostørrelse. Kvaliteten vil blive symboliseret med «+».

  • Bauer: +++
  • CCM: +++
  • Graf: ++
  • Mission: ++
  • Nike: +
  • RBK: +++
  • Sherwood: ++
  • Rundvisning: +

Hvordan ved jeg, at skøjterne passer?

Det kan være svært at finde skøjter, der passer, men her gælder det om at tage sig god tid. Køb ikke skøjter for at købe et par skøjter – det kan være noget af det dummeste du kan finde på.

Når du går i butikken for at købe skøjter, skal du sørge for at medbringe de sokker, som du skal have i skøjterne, når du træner.

Vores bedste tip er også at prøve forskellige mærker, da dette er den bedste måde at finde ud af, hvilke skøjter der passer til dig.

For at finde ud af, om skøjterne passer, skal du følge disse trin:

  1. Løsn snørebåndene på skøjterne så meget som muligt uden at tage dem helt ud. Formålet med dette er at få din fod så let ind i støvlen som muligt. Prøv at få tæerne så langt frem som muligt. Får du foden, samt en finger ned i støvlen bag hælen, så har du fundet den rigtige størrelse.
  2. Gør det samme med den anden skøjte. Bind snørebåndene godt fast, men pas på ikke at blive for stramme. Rejs dig op for at mærke, hvordan skøjterne føles. Skøjterne er ikke beregnet til at blive presset eller klemt nogen steder.
  3. Prøv at skubbe hælen bagud, for at finde ud af, om du har ordentlig støtte til hele hælen. Med hælen helt bagerst bør du ikke kunne løfte hælen, uden at selve skøjten også løfter sig.
  4. Find ud af om der er plads nok til både forfod og tæer i støvlen ved at genkende. Den skal ikke klemme nogen steder.
  5. Prøv at sidde på dine knæ. Det er vigtigt, at skøjterne er så fleksible, at du har mulighed for at bøje benene. Det er en forudsætning for, at du kan bevare en god attitude ude på hockeybanen.
  6. Skub støvlerne til siden. De skal være stive, samtidig med at de giver god støtte. På den måde kan du bevæge dig på isen på forskellige måder, både med kraft, samtidig med at du er komfortabel.

Klubber

Det er ikke kun i forbindelse med valget af skøjter, der er meget at tænke over. Sådan er det også, når det kommer til at finde ud af, hvilken klub der passer til dig. I denne proces vil dette være et godt udgangspunkt:

  • Kanterne på hockeystaven skal være buede.
  • Køllens stang skal være lige fra toppen af skaftet ned til det område, hvor skaftet slutter og bladet begynder.
  • Køllens blad bør være buet, da det giver det bedste udgangspunkt for at kunne skubbe pucken fremad.
  • En hockeystav kommer i forskellige længder. Er du usikker på, hvilken længde der passer til dig, så kan du tage udgangspunkt i dig selv. Klubben skal være på niveau med dig selv! Hvilken rolle du har på banen vil også spille en rolle i dette. I offensivt spil kan det være en fordel med en lidt kortere kølle, og i forsvarsspil kan en lidt længere kølle virkelig gøre det! Dette afhænger også lidt af dine personlige præferencer.

Når du skal vælge kølle, er der en række faktorer, der skal tages i betragtning, og det er din alder, højde og vægt samt køllens flex. Disse faktorer hænger tæt sammen, da din alder / højde / vægt ofte dikterer hvor stor eller lille din flex skal være. Flex handler om klubbens fleksibilitet og hårdhed.

Nedenfor finder du en komplet oversigt, der vil gøre det meget nemmere for dig at vælge klub. Denne oversigt vil indeholde både alder, højde og vægt, samt hvor meget flex der anbefales til hver enkelt gruppe.

  • Ungdom (5-9 år) – Højde: 100-130 cm, Vægt: 20-40 kg – 10-20 flex
  • Junior (9-13 år) – Højde: 130-155 cm, Vægt: 30-50 kg – 30-55 flex
  • Mellem (11-14 år) – Højde: 150-165 cm, Vægt: 45-55 kg – 45-65 flex
  • Mellem (11-14 år) – Højde: 155-175 cm, Vægt: 50-65 kg – 50-75 flex
  • Senior (14+) – Højde: 165-175 cm, Vægt: 55-80 kg – 60-85 flex
  • Senior (14+) – Højde: 175-185 cm, Vægt: 70-90 kg – 70-90 flex
  • Senior (14+) – Højde: 185-195 cm, Vægt: 90-105 kg – 85-105 – flex
  • Senior (14+) – Højde: 195- cm, Vægt: 105- kg – 95- flex

Puck

Ønsker du at øve dig udenfor den organiserede træning, så kan det være en fordel at få din egen puck. Men det er ikke sådan, at man skal købe dette, da holdtræneren meget ofte sørger for at have dette til rådighed.

Pucken er noget, der adskiller denne sport fra andre sportsgrene som fodbold, håndbold og basketball. I alle disse tre sportsgrene bruges en rund bold, som enten sparkes eller kastes mellem kampene. I ishockey bruges en puck, og det er kun holdets målmand, der må røre ved den med hænderne.

Ud over dette har pucken et meget karakteristisk udseende:

  • En puck kommer i forskellige farver, men den mest almindelige farve er sort. Da isen er hvid, er dette også meget praktisk, fordi det gør det svært at få pucken ude af syne.
  • Pucken er normalt lavet af gummi.
  • Puckens diameter er 7,62 centimeter og den har en tykkelse på 2,54 centimeter.
  • Pucken vejer normalt mellem 156 og 170 gram.

Tøj

En anden kategori af udstyr er tøj. Denne kategori omfatter blot tøj, du har på, når du træner, eller når du spiller en kamp:

  • Sweater / Træningstrøje
  • Shorts
  • Sokker

Beskyttelse

I forbindelse med ishockey er der meget, der kan ske. Pucken er designet til at flyve i luften, og så kan det være en god idé at sørge for, at du er beskyttet over hele kroppen. Dette gøres ved at bruge værnemidler.

Beskyttelsesudstyr er en stor kategori, og ikke alt anses for “obligatorisk”. Hjelm er et eksempel på værnemidler, som alle skal have, og tandbeskytter er et eksempel på noget, man kan vælge at bruge, hvis man vil.

Ud fra hvilken rolle du har på banen, kan det også være en god idé at overveje, hvor meget polstring du skal bruge. Hvis du for eksempel er målmand, har du ofte brug for mere polstring end udespillerne, da det er dig, pucken faktisk bliver skudt på (da du er placeret foran mål). Så ønsker du måske også en hjelm med visir.

Hvis du er en mandlig ishockeyspiller, så kan det også være en god idé at købe lidt ekstra beskyttelse til udsatte områder, hvor du ikke ønsker, at pucken rammer.

tilbehør

Indenfor kategorien “tilbehør” finder du lidt forskelligt udstyr. Det er ikke udstyr, der kræves, men der er ingen tvivl om, at det, der er i denne kategori, vil være fordelagtigt, såsom skøjtebeskytter, æske til tandbeskytter og skotørrer.

Som du sikkert kan se af eksemplerne ovenfor, er kategorien “tilbehør” en samling af mange forskelligt udstyr. Her er et lille overblik over, hvorfor netop dette tilbehør kan være praktisk for dig:

  • Skøjtebeskyttere: Så holder dine skøjter længere, da der ikke er noget, der gnider mod skøjterne, mens de måtte ligge i rygsækken/tasken. Så behøver du ikke købe nye skøjter så tit. Med det sagt, så kommer der ofte skøjtebeskyttere med selve skøjterne, men det er praktisk, at det er muligt at få det, hvis det ikke gør det eller dem, du har, er beskadiget.
  • Tandbeskytterboks: Så kan du opbevare din tandbeskytter sikkert i en æske. Denne æske har ikke andet formål, end at selve tandbeskytteren vil føles lidt renere, end hvis du skulle ligge den løs med svedigt tøj efter du har været til træning.
  • Skotørrer: Det er selvfølgelig ikke noget, du har med i tasken. Skotørreren kan monteres på væggen derhjemme (og det har mange i dag generelt), og dens funktion er simpelthen at tørre sko. Det betyder, at hvis dine skøjter bliver svedige under en kamp, kan du nemt tørre dem med en skotørrer!

Sæk / taske

Kommer du forbi en sportsbutik, er det meget sandsynligt, at sælgeren vil forsøge at sælge dig en taske eller muligvis også en taske.

Det er ikke sådan, at man som ishockeyspiller skal have en sæk eller taske for at spille. Hvis du ser det i forbindelse med en ishockeykamp, så er det slet ikke noget, du har brug for.

Med det sagt, vil en taske eller en sæk være meget praktisk uanset hvad. Grunden er, at du blot får et sted, hvor du kan samle alt dit udstyr – så længe det passer i rygsækken/tasken.

Tasken kan bruges til at opbevare både tøj og skøjter. I praksis vil det være meget nemmere at have med mellem hjem og træning, og at man har et fast sted at stille det hele, så man ikke skal rende rundt i hele huset og lede efter det forud for hver træning.

Reglerne for ishockey

Senere i denne artikel har vi blandt andet set på karakteristika ved en almindelig ishockeykamp , samt hvilket udstyr du skal have, hvis du skal spille ishockey.

En ishockeykamp foregår på en skøjtebane, der generelt er meget større end en fodboldbane. Skøjtebanen er normalt opdelt i forskellige zoner – i alt tre zoner – som er adskilt af streger. Disse linjer er vigtige gennem hele kampen, og spillerne skal holde styr på, hvor de placerer deres fødder.

Derudover har vi også set, at forløbet består af i alt ni faceoff-cirkler. Disse områder er også vigtige under en ishockeykamp.

Nedenfor vil vi se nærmere på, hvad der kan ske, hvis spillerne ikke er opmærksomme nok på deres fødder, samt hvordan faceoff-cirklerne bruges.

Faceoff cirkler

Husk at ishockey er baseret på konceptet “effektiv spilletid”. Så hvis pucken hviler for længe ad gangen, så opstår der et spilstop, og så skal spillet startes igen. Dette gøres ved en faceoff, og det er her de faceoff-cirkler vi nævnte kommer ind i billedet.

Når dommeren signalerer, at der skal udføres faceoff, så skal en spiller på hvert hold stå over for hinanden (dvs. med ryggen vendt væk fra eget mål). De resterende spillere skal være uden for selve cirklen. Selve faceoff udfolder sig som følger:

  • Faceoff tillader kun en af spillerne at være klar.
  • Dommeren taber pucken på isen inde i faceoff-cirklen
  • Så er målet at være den første til at placere deres klub på faceoff. Spilleren på hjemmeholdet skal placere sin kølle i sin forsvarszone, mens den anden spiller (fra udeholdet) skal placere køllen på en faceoff-cirkel i banens neutrale zone.
  • Hvad der skete før faceoff, vil være afgørende for, hvor faceoff vil finde sted.
  • Hvis en af spillerne gør noget kriminelt under denne proces, kan dommeren vælge at erstatte den pågældende spiller med en anden spiller.

Glasur

Hvis en spiller skyder pucken, mens han er på sit holds banehalvdel, og pucken ender bag modstanderholdets mållinje, så vil der opstå en “isning”. Undtagelsen er, hvis en af hans holdkammerater når at fange pucken, før modstanderen når at gøre det. Dette kendetegner en glasur:

  • En “icing” opstår, når pucken bliver skudt fra en banehalvdel, og ender bag ved modstanderholdets mållinje, uden at nogen kan stoppe den.
  • En “isning” ender med en faceoff, medmindre det er et forsøg på at forsvare sit hold.

En “isning” fører til en faceoff, som vi kiggede nærmere på ovenfor. En sådan faceoff vil normalt være til fordel for modstanderholdet, da pucken ofte ender i deres defensive zone.

Formålet med at have indført denne regel er at forhindre nogen af holdene i bevidst at forsøge at forsinke spillet. Er der en spiller, der har brug for lidt tid til at tænke over, hvad deres næste træk er? Det gør ikke noget – hvis pucken er for lang i hvile, vil dommeren dømme “icing”, og det vil igen føre til en faceoff.

Der er dog en undtagelse fra denne regel. Hvis et af holdene har flere spillere på banen end det andet hold, så må det andet hold skyde pucken bag modstanderens mållinje. Så bliver det ikke dømt som “isning”, for i dette tilfælde vil dette være et forsøg på at forsvare sit hold.

Offside

Når et af holdene er i angrebspositionen, skal spillerne hele tiden tænke over, hvor de placerer deres fødder. Det er pucken, der først vil krydse den “blå linje” i en angrebssituation. Dette er tilfældet, uanset hvordan angrebssituationen udvikler sig:

  • Man forsøger at lave en aflevering til en holdkammerat, der er i offside position.
  • Du har selv styr på pucken, og er den der skal forsøge at få den frem og over på modstanderholdets banehalvdel.

I praksis betyder det, at hvis spilleren, der modtager en aflevering, skal se, hvor deres skøjter er placeret. Selvom det kun er en af skøjterne, der er over den blå linje før pucken, vil det resultere i, at du er offside.

Målet med denne regel, er at opsnappe en af de mest almindelige strategier i sport, nemlig at en af spillerne altid sørger for at ligge lidt over midten med kun én hovedopgave (“at se målet”), og simpelthen vente på, at bolden skal komme dertil. Dette er ikke en lov i ishockey.

Resultatet af en offside vil altid være det samme – en faceoff fra midtbanen.

Overtrædelse af ishockeyreglerne

Som ishockeyspiller er der meget at tænke på. Under en kamp er der faktisk en god handel, man ikke kan gøre, og gør man det, vil det blive opfattet som et brud på reglerne.

Nedenfor er en liste med eksempler på forskellige overtrædelser. Listen vil også indeholde en beskrivelse af, hvad hver enkelt overtrædelse handler om:

  • Slashing – at du slår en anden spiller med din kølle
  • Høj pind – at du holder din kølle for højt
  • Cross check – en tackling, der sker, mens du har begge hænder på køllen, og køllen løftes op fra isen.
  • Spearing – at man bruger køllen som spyd, og stikker en spiller på modstanderholdet.
  • Butt-ending – at du stikker en spiller på modstanderholdet med enden af din klub.
  • Holding – at du forsøger at holde en spiller på modstanderholdet tilbage.
  • Hooking – at du fanger en spiller på modstanderholdet ved at bruge din kølle som en hook.
  • Interferens – at man forsøger at forhindre en spiller på modstanderholdet i at bevæge sig.
  • Forsinkelse af spillet – at du bevidst forsøger at forsinke kampen.
  • Dykning – at man pynter på sandheden i forbindelse med det, der skete i et sammenstød, hvor formålet er at få dommerens opmærksomhed, så dommeren giver dem straf.
  • Charging – at du tackler en spiller på modstanderholdet, mens du er i bevægelse.
  • Checking – at du tackler en spiller på modstanderholdets hoved, nakke eller ryg.
  • Boarding – at man tackler en spiller på modstanderholdet mod vanten.
  • Albue – tackling af en spiller på modstanderholdet med albuen.
  • Tripping – at du strækker benene på en spiller på modstanderholdet.
  • Knæfald – at du tackler en spiller på modstanderholdet med dit knæ.
  • Roughing – at der er kamp under kampen.
  • Sparke – at du sparker en spiller på modstanderholdet.
  • Slew-footing – at man sparker en spiller væk på modstanderholdets ben.
  • At pucken skydes over vanten fra egen forsvarszone.
  • At du fortsætter med at spille , selvom du har knækket din klub.
  • At man fanger pucken med hånden , og der går for lang tid mellem personen fanger bolden og pucken lægges ned på isen. Dette bør virkelig gøres med det samme.
  • At der er for mange spillere på banen på samme tid (at der er gået noget galt i forbindelse med et skifte).
  • At man forlader straffeboksen for tidligt .

Som vi ser af oversigten ovenfor, er der mange muligheder for at lave fejl under en ishockeykamp. Vi vil dog sige, at det vigtigste under kampen er at holde øje med bolden og passe på deres arme, ben og udstyr, så det ikke er til fare for skader eller hindrer nogen.

Hvis lysten til at vinde kampen er meget stor, er det nemt at havne i en situation, man ikke burde stå i. Vi kan dog ikke understrege nok, hvor vigtigt det er ikke at falde for fristelsen, for det er kun noget, der påvirker dig som spiller – og dig som hold.

Hvad sker der, hvis der er en overtrædelse?

Hvis der sker en regelbrud under en kamp, stoppes kampen ikke på samme måde, som kampe i andre sportsgrene gør. Formålet med dette er at gøre kampen så jævn som muligt.

Det betyder dog ikke, at overtrædelsen forbliver ustraffet. Tværtimod! Den spiller, der bryder reglerne under kampen, bliver straks bortvist fra kampen. Hvor længe udvisningen varer, vil variere afhængigt af, hvor stor overtrædelsen var:

  • Udvisning i 2 minutter
  • Udvisning i 5 minutter
  • Udvisning i 10 minutter
  • Udvisning fra resten af kampen

Er der et brud på reglerne, så skal man vente på dommerens signal. Det er også dommeren, der afgør, hvor længe bortvisningen varer. Spilleren, der var ansvarlig for overtrædelsen, skal tilbringe udvisningens længde i udvisningsboksen. Straffeboksen er normalt placeret på den modsatte side af udskiftningsbænkene.

Du behøver dog ikke være på banen for at blive sendt afsted. Hvis en spiller på bænken gør noget, der ikke er ifølge håndbogen, så kan denne person også blive straffet, selvom han eller hun ikke er på banen. Et regelbrud er et regelbrud!