Målmanden har en af de mest kritiske roller på et ishockeyhold og fungerer som sidste forsvarslinje mod modstanderens angreb. Målvagtens hovedansvar er at forhindre, at pucken går i mål, og det kræver lynhurtige reflekser, god positionering og høj koncentration. En god målmand skal kunne læse spillet, forudse skud og bevæge sig hurtigt fra side til side i målfeltet. Derudover skal de kommunikere effektivt med forsvarsspillerne for at organisere holdet defensivt. Målmænd træner ofte på eksplosivitet, bevægelighed og mental styrke, da presset kan være enormt i afgørende situationer. Deres position er unik blandt ishockeyens roller, og små fejl kan få store konsekvenser. Evnen til at bevare roen, selv under intenst pres, gør målmanden til en nøglefigur i enhver holdopstilling.
Forsvarsspillerne har en central rolle på ethvert ishockeyhold, da de skal beskytte eget mål og forhindre modstanderen i at skabe farlige chancer. De deles typisk op i venstre og højre back, og skal have godt overblik og kommunikation med både målmanden og medspillerne. En vigtig opgave er at bryde angreb op, blokere skud og vinde dueller i egen zone. Samtidig forventes det, at forsvarerne bidrager til spillets opbygning ved at starte angreb og lave præcise afleveringer op ad banen. I moderne ishockey er det også almindeligt, at forsvarsspillere deltager mere aktivt offensivt, hvilket kræver gode skøjtefærdigheder og god positionering. Balancen mellem at være fysisk stærke, taktisk kloge og hurtige i deres beslutninger gør denne position afgørende for holdets defensive struktur og overgange til angreb.
Centeren har en central rolle i opbygningen af spillet og fungerer ofte som bindeleddet mellem forsvar og angreb. I denne position kræves der høj spilforståelse, hurtige beslutninger og evne til at læse spillet i realtid. Centeren deltager aktivt i puckfordeling, etablering af tempo i angreb og sikrer, at holdet holder strukturen både offensivt og defensivt. Under backcheck skal han støtte forsvarerne og hjælpe med at vinde pucken tilbage. I angrebszonerne fungerer han ofte som playmaker og sætter medspillere op med smarte afleveringer. På grund af sin rolle i alle spillets faser skal en center være udholdende, stærk i faceoffs og have gode færdigheder i både pasningsspil og skud. Samspillet mellem centeren og de andre positioner er afgørende for, at holdet fungerer som en enhed på isen, og hans indsats påvirker holdets rytme og balance i kampen.
Vingerne har en central rolle i det offensive spil og deres hovedopgave er at skabe og udnytte scoringschancer. De spiller normalt på venstre og højre side i angrebsrækken og skal have stor fart, tekniske færdigheder og evnen til hurtigt at læse spillet. Vingerne samarbejder tæt med centeren for at bryde gennem modstanderens forsvar og komme til afslutninger. De opererer ofte langs banden og skal kunne kontrollere pucken under pres, sætte medspillere op i den offensive zone og selv stå klar til at skyde, når muligheden opstår. Derudover forventes det, at vingerne arbejder hårdt hjemad på banen for at støtte holdets defensive indsats. I moderne ishockey er vingerne vigtige brikker i både powerplay og i højt pres, hvilket gør deres roller afgørende for holdets offensive spil og den generelle balance på isen.
I spesialsituationer som overtal (powerplay) og undertal (boxplay) får spillerne på et ishockeyhold tildelt tydelige roller og positioner, som adskiller sig fra det normale fem-mod-fem-spil. Under overtal er målet at udnytte den ekstra spiller ved at etablere puckkontrol og opsætte præcise afleveringer, der fører til gode afslutninger. Her benyttes ofte teknisk stærke backer og kreative forwards, som kan læse spillet hurtigt og opsætte medspillere, gerne fra blå linje eller bag mål. I undertal fokuserer holdet på at ligge kompakt, blokere skud og presse puckføreren ud af farlige zoner. Spillere med god defensiv forståelse, høj udholdenhed og evne til at læse modstanderens bevægelser er afgørende i disse situationer. Fordelingen af roller i sådanne specialspil kræver tydelig kommunikation og samspil, og indsatsen i disse faser kan ofte være afgørende for kampens udfald.
