Udvisninger i ishockey er en form for straf, der gives til en spiller, som har overtrådt reglerne under kampen. Gennem en udvisning fjernes spilleren fra banen, og hans hold skal spille i undertal i en bestemt periode. Udvisningerne er opdelt i forskellige kategorier, hvor de mest almindelige er “minor” og “major” udvisninger. Formålet med disse straffe er at opretholde kontrol og disciplin i spillet ved at skabe en balance mellem regelbrud og retfærdighed på isen. Generelt gives strengere straffe for grovere regelbrud.
Læs mere om reglerne for udvisninger på Olympic.org eller se hele reglementet detaljeret på NHL’s officielle sider.
En “mindre” udvisning i ishockey er den mildeste form for straf, som dommerne kan idømme en spiller. Den tildeles for mindre forseelser som hakning, tripping eller holdning. Ved en mindre udvisning skal spilleren tilbringe 2 minutter i udvisningsboksen, og holdet spiller i undertal i hele denne periode, medmindre modstanderholdet scorer et mål. Selvom dette betragtes som en mindre alvorlig forseelse, kan det have en betydelig indflydelse på holdets præstation, især i tætte kampe.
En “major” udvisning i ishockey gives for mere alvorlige regelbrud end dem, der fører til en minor udvisning. Disse udvisninger gives normalt for handlinger, der anses som farlige eller voldelige, såsom slåskampe, farlige tacklinger eller høj stav, der rammer ansigtet. Ved en major udvisning skal spilleren forlade banen i 5 minutter, uanset om modstanderholdet scorer. Dette kan give det andet hold en betydelig fordel i spillet og kan ofte være afgørende i tætte kampe.
For flere detaljer om de forskellige typer udvisninger og reglerne omkring dem, kan du besøge IIHFs regelværk.
Varigheden for en minor udvisning er fastsat til 2 minutter, med en vigtig konsekvens: hvis modstanderholdet scorer et mål, mens spilleren er i udvisningsboksen, afsluttes udvisningen straks. Dette gælder dog ikke for overtrædelser begået mod det scorende hold i løbet af en straffeperiode. I praksis betyder det, at udvisningen kan være kortere end 2 minutter, hvis der scores et hurtigt powerplay-mål, hvilket gør minor udvisningen mindre alvorlig sammenlignet med major. Holdet, der pådrager sig udvisningen, skal spille i undertal, og hvis kampen er tæt, kan selv en minor udvisning få store konsekvenser for resultatet. For mere om regelværket omkring minor udvisninger kan du besøge Hockey Canadas officielle regler.
Varigheden for en major udvisning er som nævnt 5 minutter. Uanset om modstanderholdet scorer i denne periode, skal spilleren udstå hele straffen. Dette kan betyde, at holdet spiller i undertal en betydelig del af kampen, hvilket kan føre til flere mål imod. Udover den umiddelbare fordel for modstanderholdet, kan en major udvisning også påvirke kampens momentum betydeligt. Holdet, der pådrager sig straffen, kan have svært ved at komme tilbage i kampen, især hvis flere major udvisninger forekommer i løbet af samme kamp. Du kan læse mere om det detaljerede regelsæt for major udvisninger på NHLs officielle ressourcer.
Den vigtigste disciplinære forskel mellem minor og major udvisninger ligger i alvorligheden af forseelsen, der fører til udvisningen. En minor udvisning gives for mindre alvorlige overtrædelser, som ikke får væsentlige konsekvenser for spillerens videre deltagelse i kampen, bortset fra perioden i udvisningsboksen. Major udvisninger derimod indebærer ikke kun en længere periode i udvisningsboksen, men kan også føre til yderligere straffe eller suspenderinger, især i tilfælde hvor regelbruddet medfører skade på en anden spiller eller betragtes som særlig farligt.
For nogle typer major udvisninger sker der en automatisk gennemgang af situationen for at vurdere yderligere disciplinære tiltag, såsom suspension i flere kampe, hvis hændelsen betragtes som gentagen dårlig opførsel. Se også IIHFs disciplinærsystem for detaljeret information.
Et klassisk eksempel på en mindre udvisning i ishockey er “tripping” eller “holding”, hvor en spiller bevidst forhindrer en modstander i at spille pucken ved at bruge hænderne eller stikke en fod ud. Sådanne forseelser anses som mindre alvorlige, men kan alligevel have en betydelig indvirkning, især i tætte kampe med små marginaler.
På den anden side er eksempler på større udvisninger typisk associeret med voldelig adfærd. Et almindeligt scenarie er slåskampe mellem to spillere eller “boarding”, hvor en spiller tackler en modstander lige ind i banden på en farlig måde. Disse regelbrud vurderes som mere alvorlige og kan resultere i længere straffe, inklusive suspensioner og yderligere disciplinære foranstaltninger.
