I international ishockey opstår offside, når en spiller krydser modstanderens blå linje og går ind i den offensive zone, før pucken gør det. Ifølge gældende regler skal begge skøjter på spilleren være enten på blå linjen eller bag denne i det øjeblik, pucken føres ind i zonen. Formålet med offside-reglen er at forhindre, at angribende spillere “camper” foran modstanderens mål og at sikre en retfærdig og flydende kamp. Offside dømmes øjeblikkeligt, når en spiller overtræder denne regel, og spillet stoppes. Forståelsen af offside er afgørende for både spillere og tilhængere for at følge kampens dynamik korrekt.
Blålinjen fungerer som en afgørende grænse i ishockey og adskiller den neutrale zone fra den offensive og defensive zone. I offside-situationer spiller blålinjens rolle en central del i at afgøre, om en spiller har overtrådt reglerne. En spiller anses for at være i offside-position, hvis han eller hun krydser blålinjen ind i den offensive zone før pucken gør det. For at et angreb skal være lovligt, skal pucken først krydse blålinjen, enten kontrolleret af en spiller eller ved en aflevering. Regler inden for international ishockey specificerer, at det er spillerens skøjter, der afgør positionen – hvis begge skøjter er over linjen før pucken, bliver der dømt offside. Det betyder, at præcis timing og god koordination er vigtig i offensive angreb.
Spillerens position i forhold til pucken, når denne krydser blå linje, er afgørende for, om der dømmes offside i international ishockey. Ifølge reglerne skal begge spillerens skøjter enten være på blå linje eller bag den i det øjeblik, hvor pucken føres ind i den offensive zone, for at spillet skal være gyldigt. Hvis en eller begge skøjter befinder sig inde i zonen før pucken, og spilleren deltager i angrebet, betragtes det som offside. Dette kræver nøjagtig timing og bevidsthed fra spillerne, især under hurtige overgange, hvor det er let at komme foran spillet. Dommerne må derfor holde nøje øje med både puckens og spillernes bevægelser i sådanne situationer.
Der findes klare forskelle mellem reglerne for offside i international ishockey og dem, der gælder i NHL. I international ishockey, som reguleres af IIHF, er det for eksempel ikke tilladt med «tag-up»-offside – det vil sige, at hvis en spiller går offside, skal holdet trække sig helt ud af zonen, før angrebet kan genoptages. I modsætning tillader NHL tag-up, hvor angribende spillere, der er i offsideposition, får mulighed for at omgruppere sig uden at spillet nødvendigvis stoppes. En anden forskel er, hvordan videoassistentteknologi anvendes i offside-afgørelser, hvor NHL normalt har mere omfattende brug af udfordringer og teknisk støtte. Disse variationer i regler påvirker kampens taktik og spillestil, og spillere, der deltager i begge systemer, skal tilpasse sig de forskellige fortolkninger af offside.
Når en offside bliver dømt i international ishockey, har det umiddelbare konsekvenser for spillet. Hovedkonsekvensen er, at spillet stoppes af dommeren, og der foretages en drop i neutral zone, som regel lige udenfor blå linjen på den side, pucken krydsede. Dette kan afbryde et angreb i god udvikling og giver det forsvarende hold en mulighed for at organisere sig på ny. En offside-afblæsning kan derfor have strategisk betydning, særligt i tætte kampe hvor hvert angreb tæller. For hold som forsøger at etablere pres i den offensive zone, kan sådanne afbrydelser være frustrerende og ødelæggende for rytmen. Offside-regler lægger dermed et stærkt fokus på præcision og samspil i angrebsspillet.
I international ishockey benyttes videogennemgang i stigende grad for at vurdere kontroversielle offside-situationer, især i vigtige turneringer og slutspil. Ved hjælp af højtopløselige kameraer langs blå linjer kan dommerne analysere, om en spiller faktisk var i offside-position, idet pucken krydsede linjen. I henhold til reglerne kan trænere anmode om en officiel gennemgang, hvis de mener, at et mål blev scoret efter en potentielt ulovlig indtræden i offensiv zone. Brug af teknologi giver større nøjagtighed og retfærdighed i afgørelser, men kan også føre til spilstop og diskussioner om fortolkningsrum i tætte situationer. Dette har skabt debat om, hvordan man balancerer præcision og spillets flow.
En almindelig misforståelse blandt både spillere og tilskuere i international ishockey er, når en offside dømmes, selvom pucken ser ud til at have krydset blå linje før spilleren. Dette skyldes, at det faktisk er spillerens skøjteposition, der er afgørende, ikke kroppens placering. En anden forvirrende situation opstår, når pucken hopper tilbage i den offensive zone efter at have været ude, og en spiller, som ikke har nået at forlade zonen, bliver dømt offside, selvom holdet ikke bevidst forsøger at angribe. Dommerne står over for krævende vurderinger i sådanne situationer, og fejlmargenen er minimal. Derfor er det afgørende, at offside-reglerne er tydeligt forstået og korrekt fortolket, både på isen og efterfølgende ved videogennemgange.
