I ishockey defineres et mål som en situation, hvor pucken krydser mållinjen, helt inden for målets ramme, forudsat at specifikke regler følges. For at målet skal godkendes, skal pucken være kommet i mål på en tilladt måde, enten ved at den skydes eller ledes af en spiller, uden at involvere regelbrud som høj stav eller spark. Målet anses kun gyldigt, hvis pucken passerer under overliggeren og mellem de lodrette stolper, uden at spilleren opnår en uretfærdig fordel. Dette udgør grundlaget for målscoring i sporten.
For at et mål skal godkendes i ishockey, skal pucken være i spil og krydse mållinjen fuldstændigt, under overliggeren og mellem stolperne. Pucken må ikke føres ind ved hjælp af ulovlige bevægelser eller kropsdele, som for eksempel at sparke den med foden eller slå den med en høj stav. Desuden er det afgørende, at pucken ikke er blevet stoppet eller manipuleret på en måde, der bryder med gældende regler. Dommeren skal have en klar observation af, at puckens placering opfylder disse krav, for at målet kan blive godkendt. Enhver tvivl om puckens position kan føre til brug af videodømmelse for endelig afgørelse.
En anden vigtig overvejelse for målgodkendelse i ishockey er knyttet til situationer, hvor pucken kommer i kontakt med målmandens udstyr. Hvis pucken reflekteres ind i målet efter at have været i berøring med udstyr som hjelmen, handsken eller benskinnerne, skal dommeren vurdere, om dette skete på en regelret måde. Det er afgørende, at målmanden ikke bevidst bevæger udstyret for at manipulere puckens bane og opnå en fordel. Hvis pucken for eksempel bliver styret ind i målet på grund af en ulovlig handling eller fejl ved udstyret, kan dette føre til, at målet bliver annulleret. Reglerne stiller klare krav til vurdering af intention og bevægelsesmønstre i sådanne situationer.
Videobedømmelse er blevet en stadig vigtigere del af moderne ishockey, især når der opstår tvivl omkring målgodkendelse. Teknologien bruges til at vurdere situationer, hvor det er svært at afgøre, om pucken krydsede mållinjen, eller om regler blev brudt forud for målet. Dommerne kan gå til en videoskærm for en nøje gennemgang af hændelsen fra flere vinkler, hvilket bidrager til mere retfærdige afgørelser. Videobedømmelse er også nyttig i komplekse situationer, der involverer spillere i målfeltet, puckens placering eller mulige regelbrud. Selvom det kan forsinke spillet noget, sikrer brugen af videobedømmelse, at de beslutninger, der træffes, er mere i overensstemmelse med ishockeyens officielle regler og retfærdighed for alle involverede parter.
Der findes flere typer regelbrud, som kan føre til, at et mål bliver annulleret i ishockey. En af de mest almindelige er brug af høj stav, hvor pucken rammer staven over skulderhøjde, før den går i mål. Dette betragtes som ulovligt og resulterer i afslag på målgodkendelsen. Et andet eksempel er sparkebevægelser, hvor spilleren med vilje bruger foden til at føre pucken ind i målet. Selvom en tilfældig berøring med skøjten kan tolereres, tillader reglerne ikke mål, der direkte skyldes forsætlige spark. Også situationer, hvor målet opnås som følge af at forhindre en modspiller eller målmanden, typisk kaldet “goalie interference”, vil ofte føre til annullering. Disse regler er indført for at sikre retfærdighed og konkurrence på lige vilkår for alle hold.
Spillerens position i målfeltet er en afgørende faktor for målgodkendelse i ishockey. Hvis en angribende spiller befinder sig i målfeltet og påvirker målmandens mulighed for at foretage en redning, kan et mål blive annulleret. Dette gælder selv hvis kontakten er minimal, så længe det vurderes, at det forstyrrer spillets flow. Reglerne tillader dog, at spilleren bevæger sig gennem målfeltet uden at hindre målmanden, men enhver aktiv handling for at blokere eller begrænse målmandens bevægelser vil føre til afvisning af målet. Dommerne vurderer nøje, om spillerens placering er i overensstemmelse med regelværket, ofte ved hjælp af videobedømmelse for at sikre en retfærdig afgørelse i krævende situationer.
Forskelle i regelværk mellem forskellige hockeyligaer kan påvirke, hvad der kvalificerer til målanerkendelse. For eksempel følger NHL ofte et noget mere liberalt regelsæt sammenlignet med internationale turneringer organiseret af IIHF. Mens NHL tillader en vis grad af fysisk kontakt i målfeltet, kan lignende situationer føre til annullering af mål i IIHF-mesterskaber, hvor regler for målmandsinterferens håndhæves strengere. Også brug af videobedømmelse varierer: I nogle ligaer begrænses brugen til bestemte situationer, mens andre giver dommerne større frihed til gennemgang. Disse forskelle påvirker, hvordan målene vurderes og skaber unikke udfordringer for spillere og trænere, som må tilpasse sig de gældende regler i hver kontekst.
