Pointberegningen i ishockeyligaer følger faste regler for at belønne hold baseret på deres præstationer i kampene. I de fleste ligaer gives to eller tre point for sejr afhængigt af, om det er i ordinær tid eller efter overtid. Uafgjort efter ordinær spilletid fører ofte til, at begge hold får point, med mulighed for flere, hvis et hold vinder i overtid eller straffeslag. Dette pointsystem er udformet for at belønne hold, der opnår resultater, samtidig med at det sikrer spænding i tabellen til sidste kampdag.
Reglerne omkring sejr, uafgjort og nederlag i ishockey påvirker direkte fordelingen af point og er afgørende for, hvordan holdene rangeres i ligaen. En sejr i ordinær spilletid giver normalt tre point, mens et nederlag ikke giver nogen point overhovedet. Hvis en kamp er uafgjort efter ordinær tid, fortsætter den til overtid eller straffeslag for at afgøre en vinder. Holdet, der taber efter overtid eller straffeslag, modtager som regel ét point som kompensation for at have holdt stillingen lige i ordinær tid. Disse regler er designet til at belønne både kampens vindere og dem, der formår at presse kampen til overtiden, hvilket bidrager til at opretholde konkurrence og spænding gennem hele sæsonen.
Hvis en ishockeykamp ender uafgjort efter ordinær spilletid, går opgøret videre til overtid. I overtid spiller holdene med færre spillere på isen, som oftest tre mod tre, hvilket skaber større rum og muligheder for at afgøre kampen. Et hold, der vinder i overtiden, tildeles to point, mens det tabende hold modtager ét point. Hvis kampen stadig ikke er afgjort efter overtiden, går den videre til straffeslag. Her konkurrerer holdene gennem enkeltspillere, der forsøger at score mod modstanderens målmand. Reglerne sikrer, at vinderholdet får to point, mens taberholdet beholder sit ene point. Sådanne justeringer i pointsystemet gør ligaerne mere dynamiske og opfordrer holdene til at kæmpe til sidste fløjt.
Pointsystemet spiller en afgørende rolle i, hvordan holdene rangeres i tabellen i en ishockeyliga. Fordelingen af point efter hver kamp påvirker direkte, hvem der fører, og hvem der skal kæmpe for at undgå de nederste placeringer. Hold med jævne præstationer og evnen til at sikre point, selv i vanskelige situationer som overtid eller straffeslag, har større chance for at opretholde en stærk position. Samtidig straffer systemet inkonsekvente præstationer, da nederlag uden at sikre mindst ét point kan føre til et hurtigt fald i tabellen. Dette system bidrager til at holde konkurrencen levende og engagerende gennem hele sæsonen, samtidig med at det fremmer strategisk spil og beregninger fra holdene for at øge deres chancer for succes.
Pointsystemet har en direkte indvirkning på, hvilke hold der kvalificerer sig til slutspillet i en ishockeyliga. Antallet af point, et hold samler gennem sæsonen, bestemmer deres placering i tabellen, hvor de bedste hold sikrer sig en plads i slutspillet. Regler for pointtildeling gør, at hvert eneste point kan være afgørende, især i ligaer, hvor konkurrencen er tæt. For mange hold kan et enkelt ekstrapoint fra overtid eller straffeslag gøre forskellen mellem en slutspilsplads og en tidlig sæsonafslutning. Dette gør pointsystemet ikke kun til et værktøj til rangering, men også en essentiel del af holdets strategi gennem hele sæsonen for at nå de øverste niveauer af konkurrencen.
Pointsystemet kan variere betydeligt mellem forskellige ishockeyligaer og turneringer, både nationalt og internationalt. I nogle ligaer, såsom NHL i Nordamerika, benyttes et system, hvor vinderen af en kamp i ordinær tid eller overtid tildeles to point, mens taberen efter overtid eller straffeslag modtager ét point. Dette skaber en mindre drastisk forskel mellem sejr og nederlag sammenlignet med europæiske ligaer, hvor sejr i ordinær tid ofte giver tre point. Ligeledes kan visse internationale turneringer, såsom VM i ishockey, følge deres eget sæt af regler, hvilket afspejler behovet for at tilpasse pointsystemet til turneringsformatet. Disse forskelle påvirker, hvordan holdene tilpasser deres strategier og giver hver liga og turnering en unik dynamik.
Pointsystemet i ishockey har udviklet sig betydeligt gennem tiden for at skabe en mere balanceret og retfærdig konkurrence. I begyndelsen var det almindeligt, at ligasystemer kun belønnede sejr, uden hensyn til om kampene var jævnbyrdige. Da sporten voksede i popularitet, og ligaer som NHL og europæiske serier blev mere organiserede, indførte man regler, der tildelte point for både overtid og straffeslag. Dette blev udformet for at motivere holdene til at kæmpe helt til sidste slut og give en form for kompensation til tabende hold, der formåede at presse kampen til ekstratid. Introduktionen af flerpunktssystemer har været særligt vigtig for at holde ligaerne konkurrencedygtige, samtidig med at det lægger pres på holdene for at præstere konsistent gennem hele sæsonen.
