En af de mest synlige forskelle mellem international ishockey og NHL er banens størrelse. Internationale regler, som følges af IIHF, benytter en bredere og længere spilleflade end NHL. En international ishockeybane måler normalt 60 meter i længde og 30 meter i bredde, mens en NHL-bane er smallere, med mål på cirka 61 meter i længde og 26 meter i bredde. Dette påvirker, hvordan spillet udvikler sig, med mere plads og tid for spillerne på den internationale bane, hvilket ofte fører til et mere pasningsorienteret og teknisk spil. I NHL bliver spillet ofte mere fysisk og intensivt på grund af det mindre areal, hvilket favoriserer kropskontakt og hurtige overgange. Regelsættet skal dermed tilpasses for at bevare spillets flow på begge banestørrelser.
Når det gælder udstyr og beskyttelsesregler, findes der flere forskelle mellem international ishockey og NHL. Internationale regler, fastsat af IIHF, lægger større vægt på sikkerhed og standardisering. For eksempel er brug af visir på hjelmen obligatorisk for alle spillere under IIHF-reglementet, mens det i NHL kun er påkrævet for spillere, der kom ind i ligaen efter 2013. Desuden er typen af skulder- og albuebeskyttere ofte mindre omfattende i internationale turneringer sammenlignet med NHL, hvor udstyret ofte er større og mere robust, tilpasset den mere fysiske spillestil. Keeperudstyret reguleres også forskelligt; NHL har egne retningslinjer for maksstørrelse på benskinnerne og andre beskyttelseselementer, mens IIHF har noget strengere grænser for maksimal bredde og længde. Sådanne forskelle i regler påvirker både sikkerheden og spillestilen i de to formater.
Spilletiden i international ishockey og NHL varierer både i struktur og tilgang, især i forhold til overtid og straffeslag. I både NHL og internationale turneringer består den ordinære spilletid af tre perioder à 20 minutter, men der er forskelle i, hvordan kampe afgøres ved uafgjort stilling. I NHL spilles overtid i grundspillet med tre mod tre i fem minutter før en eventuel straffeslagskonkurrence. I internationale turneringer under IIHF-regler, såsom ishockey-VM eller OL, spilles der normalt fem minutters overtid i gruppespillet med tre mod tre, efterfulgt af straffeslag. I slutspilskampe udvides overtiden til 10 eller 20 minutter med fuldt hold (5 mod 5), og der spilles til første mål, såkaldt sudden death. Disse forskelle i regler påvirker de strategier, som holdene benytter, og skaber til dels forskelligt tempo og intensitet i kampenes afsluttende faser.
Udelukkelsessystemet i international ishockey adskiller sig markant fra NHL-reglerne, både i hvordan straffene anvendes og hvordan de håndhæves. I IIHF-turneringer gives der ofte strengere vurderinger af forseelser som tacklinger mod hovedet, boarding og farlige tacklinger, hvilket kan føre til øget fokus på spillerens sikkerhed. En udvisning på 5 minutter og mulig disciplinærstraf forekommer oftere internationalt. I NHL er bedømmelsen generelt mere tolerant over for fysisk spil, og der er en højere tærskel for at tildele store straffe. En anden forskel er, at internationale regler tillader matchstraf uden automatisk karantæne, mens NHL’s disciplinærkomité ofte tildeler efterfølgende kampe i karantæne efter alvorlige hændelser. Disse variationer i regelværket har betydning både for spillestil og hvordan dommere håndhæver kampdisciplinen mellem international ishockey og NHL.
Dommerens rolle i international ishockey kontra NHL indebærer både praktiske og filosofiske forskelle i regelhåndhævelse. Internationale dommere, som følger IIHF-reglerne, lægger ofte større vægt på at opretholde et flydende og teknisk spil, og dømmereglerne præges af lavere tolerance for fysisk spil. I NHL derimod får dommerne ofte større råderum til at vurdere situationer individuelt, og den fysiske aspekt tillades mere i tråd med ligaens tradition. Hvad angår videodømmelse, har begge formater taget teknologi i brug for at sikre korrekte afgørelser, men med forskellig praksis. NHL benytter et mere omfattende video-review-system, inklusive udfordringer fra trænerne om offside og mål som følge af målmandsinterferens. IIHF har også indført videodømmelse, men i mere begrænset omfang og primært for at verificere mål og eventuelle fejl i dommerens afgørelser. Disse forskelle påvirker hvordan spillet styres og opleves af både spillere og publikum.