Ishockey har klare regler for hvordan måltælling skal foregå. For at et mål skal blive gyldigt, skal hele pucken krydse mållinjen mellem stolperne og under overliggeren. Det er vigtigt, at spillerne ikke bruger høj stav eller gør noget, der strider mod regelsættet, når målet scores. Spillerne skal altid bevæge pucken med god kontrol, og forsøg på at sparke pucken ind i målet eller anden brug af kroppen fører som regel til, at målet ikke bliver godkendt.
Spilsituationer overvåges nøje for at sikre, at reglerne følges, og dette inkluderer brug af videodømming. Et mål tæller kun, hvis dommeren er sikker på, at der ikke er sket brud på reglerne under spilforløbet.
For at et mål skal regnes som gyldigt i ishockey, skal pucken passere hele mållinjen i sin helhed. Dette betyder, at ingen del af pucken må være i kontakt med linjen eller udenfor den. Ud over at pucken krydser linjen, skal målet også opstå i en spillsekvens, der er fri for regelbrud. For eksempel bliver mål, der scores med spark eller ved brug af stav, som er højere end skuldrene, som regel annulleret. Et andet vigtigt punkt er, at ingen andre forseelser, som offside eller forstyrrelse af målmanden, må forekomme i forvejen.
Dommerens vurderinger er afgørende, når det kommer til målbedømmelser i ishockey. Dommerne er ansvarlige for at sikre, at alle spillere følger reglerne, og at der ikke sker nogen form for ulovlige handlinger undervejs i en målsituation. Det er dommeren på isen, der enten godkender eller annullerer et mål baseret på, hvad der sker i spiløjeblikket. Især vurderes det, om pucken faktisk krydsede mållinjen, eller om spilleren brød nogle regler ved brug af høj stav, spark, eller forstyrrelse af målmanden. Hvis der er tvivl om en situations korrekthed, anvender dommeren videobedømmelse for at træffe den endelige afgørelse.
Videodømming spiller en vigtig rolle i at afgøre, om et mål skal godkendes eller annulleres i ishockey. Under visse omstændigheder kan dommerne på isen vælge at gennemgå situationen med hjælp fra TV-billeder for at sikre sig, at de rigtige beslutninger bliver taget. Dette sker ofte, når der er usikkerhed om, hvorvidt pucken virkelig krydsede mållinjen, eller om der skete en regelovertrædelse, som spark eller kontakt med målmanden, før målet blev scoret. Videodømming er især nyttig i situationer, hvor spillere, udstyr eller andre ting blokerer dommerens udsyn.
Generelt er denne teknologi et vigtigt værktøj i moderne ishockey, fordi den giver dommerne mulighed for at træffe beslutninger med større præcision. Videodømming kan også benyttes til at kontrollere tidsaspektet for, om en scoring sker før eller efter kampens afslutning, hvilket ofte er særligt afgørende i tætte kampe.
Offside er en almindelig årsag til, at mål i ishockey bliver annulleret. Offside opstår, når en angriber krydser blålinjen og ind i angrebszonen før pucken. Reglerne kræver, at pucken altid skal være det første objekt, der krydser blålinjen, for at en angrebssekvens skal være gyldig. Hvis dommerne opdager offside i optakten til en scoring, uanset hvor lille overtrædelsen er, bliver målet automatisk annulleret.
Det er vigtigt at bemærke, at offside kan kontrolleres ved brug af videobedømmelse, hvis der er tvivl om, hvorvidt en spiller befandt sig på den rigtige side af blålinjen i det kritiske øjeblik, hvilket i betydelig grad har forbedret nøjagtigheden i regelhåndhævelsen.
Overtidsmål i ishockey har egne regler, og disse kan variere afhængigt af liga og turnering. I mange ligaer, inklusive NHL, spilles overtiden med færre spillere på isen, som for eksempel tre mod tre, for at øge chancerne for scoring og for at afgøre kampen hurtigere. Et overtidsmål regnes som gyldigt på samme måde som i ordinær spilletid, hvor pucken skal krydse mållinjen, og ingen regelbrud er tilladt. Derudover gælder almindelige regler for handlinger som spark eller forstyrrelse af målmanden.
Hvis der ikke scores i overtiden, går kampen ofte til straffeslag for at sikre en vinder. Denne proces har også sine egne unikke regelsæt, hvor individuelle spillere får en chance for at score alene mod målmanden.
Kontroversielle situationer i ishockey opstår ofte, når der er uenighed om, hvorvidt et mål bør godkendes eller annulleres. Sådanne situationer kan involvere mål, der scores lige efter potentielle regelbrud som høj stav, forstyrrelse af målmanden, eller spark. I disse tilfælde er det ofte op til dommeren, eventuelt med støtte fra videoafgørelse, at træffe den endelige beslutning. Der er også tilfælde, hvor pucken måske ikke er synlig for publikum, men dommerne skal afgøre, om den faktisk har krydset mållinjen.
Nogle kontroversielle hændelser i ishockeyhistorien har ført til ændringer i regelsættet for måltælling og forbedret brug af teknologi, så man kan sikre retfærdige og præcise beslutninger i afgørende kampe.
