Er du på udkig efter en ny hockeystav, men er lidt usikker på, hvordan du skal gå frem for at finde den rigtige stok til dig? Så er du kommet til det rigtige sted!
At vælge en hockeystav er ikke bare bare. Det er ikke til at undervurdere, at der er stor fokus på detaljer i forbindelse med dette valg, hvilket kan gøre det hele lidt sværere, end man kunne ønske sig.
I denne artikel vil vi give dig nogle værdifulde tips, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige hockeystav.
Ishockeystave er lavet af forskellige materialer
Hvilket materiale hockeystavene er lavet af afhænger af hvilket niveau du spiller for . Hvis du er ung og spiller for sjov, er sandsynligheden stor for, at du har en kølle af træ. Det er denne type hockeystav, der anbefales til unge mennesker.
Hvis det en dag skulle blive aktuelt for dig at spille på professionelt niveau, så bliver det ikke træhockeystave, der gælder længere. Så vil nok bruge køller lavet af kulfiber eller komposit i stedet.
Men uanset hvilket materiale din hockeystav er lavet af, er formålet det samme. Hockeystokken er lavet i et stærkt materiale, fordi man gerne vil forhindre køllen i at knække midt i en kamp.
Sådan skal ishockeystaven se ud
En hockeystav er ikke som enhver anden klub. Der er specifikke krav, eller anbefalinger, til en klub, der skal bruges i forbindelse med ishockey:
- En hockeystav skal have buede kanter.
- Køllens stang skal være helt lige, altså fra toppen af skaftet og ned til det område, hvor bladet begynder.
- Selve klingen skal være buet, da det er en forudsætning for at kunne skubbe pucken frem i en kamp.
- Hockeystokken skal være næsten lige så lang som dig. Når du holder køllen mod jorden, skal den gå fra jorden og op til din hage/næse. Det lyder måske lidt kompliceret, men i praksis siger man, at køllen skal nå dig til hagen, hvis du har skøjter på benene. Når du ikke har skøjter på, skal køllen op til næsen.
Når det kommer til længden af hockeystaven, vil dette variere lidt afhængigt af typen af spil. Efterhånden som du får mere erfaring, får du dine egne præferencer, men denne tommelfingerregel bruges af mange:
- Spiller man offensivt, kan det være fordelagtigt med en lidt kortere kølle end ellers, da det vil give bedre kontrol over pucken.
- Som forsvarsspiller kan det være en god idé at bruge en længere kølle, for så bliver det nemmere at stjæle pucken fra modstanderen.
Nogle tips til, hvordan du vælger en klub:
Flex – en vigtig faktor
Når du vælger en hockeystav, er klubbens flex meget vigtig. Det er en faktor, der siger noget om klubbens fleksibilitet og stivhed.
Der er ret stor forskel på hockeystave med lav flex og høj flex. En high flex hockeystav er meget stiv, mens en low flex hockeystav er kendt for at være meget mere fleksibel end high flex hockeystaven. Højere fleksibilitet gør også klubben mere mobil.
Der er meget at tænke over, når du skal vælge en hockeystav. Man kan ikke bare tænke på, hvilken klub man synes ser fedest ud. I stedet bør valget være baseret på en række faktorer, herunder alder, vægt og type spil. Efter at have spillet et stykke tid, vil dine personlige præferencer også spille en vigtig rolle.
Flex er en så vigtig faktor, at vi vil gå lidt tættere på baggrunden for de forskellige anbefalinger, der gives i forbindelse med valget af hockeystav.
Hockeyklubber – forskellige kategorier
At spille ishockey er noget, du kan gøre fra en meget ung alder. Hvis du vil, kan du begynde at spille ishockey, når du er 5 år. Så kommer du til at spille på ungdomstrin , noget du vil gøre til du er 9 år.
Efter 9-års alderen går du et niveau videre. Niveauet efter ungdom kaldes junior , og det er et niveau, hvor børn mellem 9 og 13 år leger. Efter junior venter mellemtrin hvor børn og unge i alderen 11 til 14 leger.
Efter mellemtrin bliver du sendt videre til næste niveau, og det kaldes senior . Og det er på dette niveau, du vil være, indtil du til sidst bliver en del af et voksent ishockeyhold. Det giver os dette overblik:
- Ungdom: 5-9 år
- Junior: 9-13 år
- Mellem: 11-14 år
- Senior: 14 år og opefter
Det er dog ikke kun spillerens alder, der spiller en rolle, når det kommer til valg af hockeystav, og hvor meget flex klubben skal have. Den pågældende højde og vægt spiller også en vigtig rolle her. Herunder ser du en lille oversigt over dette:
- Ungdom (5-9 år) – Højde: 100-130 cm, Vægt: 20-40 kg
- Junior (9-13 år) – Højde: 130-155 cm, Vægt: 30-50 kg
- Mellem (11-14 år) – Højde: 150-165 cm, Vægt: 45-55 kg
- Mellem (11-14 år) – Højde: 155-175 cm, Vægt: 50-65 kg
- Senior (14+) – Højde: 165-175 cm, Vægt: 55-80 kg
- Senior (14+) – Højde: 175-185 cm, Vægt: 70-90 kg
- Senior (14+) – Højde: 185-195 cm, Vægt: 90-105 kg
- Senior (14+) – Højde: 195- cm, Vægt: 105- kg
Anbefalet flex varierer fra aldersgruppe til aldersgruppe
Som vi har set ovenfor, kan hockeystaven opdeles i hovedsageligt fire kategorier. Men nogle af kategorierne indeholder flere “underkategorier”. Som du kan se af oversigten ovenfor, gælder det de to videregående niveauer, altså mellem og senior .
Intermediate er opdelt i to underkategorier, mens senior er opdelt i fire underkategorier.
Ud fra denne liste vil vi give dig et overblik over, hvor meget flex det anbefales, at din hockeystav har. I denne oversigt vil vi dog ikke inddrage personens højde og vægt, men det betyder ikke, at det er mindre relevant. Tværtimod! Det giver os dette overblik:
- Ungdom (5-9 år) – 10-20 flex
- Junior (9-13 år) – 30-55 flex
- Mellem (11-14 år) – 45-65 flex
- Mellem (11-14 år) – 50-75 flex
- Senior (14+ år) – 60-85 flex
- Senior (14+ år) – 70-90 flex
- Senior (14+ år) – 85-105 flex
- Senior (14+ år) – 95- flex
