Icing er en regel i ishockey, som bruges til at forhindre hold i at spille defensivt ved at skyde pucken over hele banen. Situationen opstår, når et hold skyder pucken fra egen banehalvdel, over midterlinjen og helt ned til modstanderens mållinje, uden at den først bliver rørt af en spiller på det andet hold. Når dette sker, stopper dommeren spillet, og det forsvarende hold tildeles en faceoff i sin egen zone. Dette gør, at holdene ikke kan bruge icing som en nem måde at slippe af med presset fra modstanderen på.
Når icing bliver påpeget, pauses spillet straks, og pucken sendes tilbage til det forsvarende holds zone til en faceoff. Regllerne i ishockey siger, at dommerne skal vurdere, hvor pucken blev slået fra, og vurdere, om den krydser mållinjen uden at blive rørt af nogen spillere. Det forsvarende hold får derfor en ulempe, da de skal fortsætte spillet fra en mere presset position tæt på deres egen målmand. Dette er primært for at undgå overdreven defensiv taktik, hvor hold forsøger at forsvare sig passivt.
Der findes situationer, hvor icing ikke bliver dømt, selvom pucken passerer hele banen. For eksempel, når et hold er i undertal på grund af en udvisning, kan de skyde pucken ned til modstanderens zone uden at icing udløses. Dette er fordi holdet allerede er i en ugunstig situation, og reglen lempes for at balancere spillet. En anden undtagelse er, hvis pucken rammer en spiller på modstanderholdet, før den passerer mållinjen, eller hvis dommeren vurderer, at modstanderen kunne have spillet pucken, før den krydsede linjen.
Forskellen mellem hybrid icing og touch icing ligger hovedsageligt i måden, spillet stoppes på. Ved touch icing skal en spiller fra det forsvarende hold være den første til at røre pucken, efter at den har krydset mållinjen, for at icing kan dømmes. Dette har tidligere ført til potentielt farlige situationer, da spillere ofte måtte løbe hurtigt mod pucken og kunne kollidere med modstanderen eller banden.
Hybrid icing blev indført af sikkerhedsmæssige årsager for at reducere risikoen for skader. I stedet for at forsvarsspilleren skal røre pucken, dømmer dommeren situationen ud fra, hvem der sandsynligvis ville have nået pucken først, hvilket gør spillet mere sikkert og kontrolleret.
Straffereaktioner ved icing er mere indirekte end ved andre brud på ishockeyreglerne, da ingen spillere straffes individuelt med udvisning. Når icing påvises, stoppes spillet øjeblikkeligt, og pucken føres tilbage til det forsvarende holds zone for en faceoff nær deres egen målmand. Dette giver modstanderen en fordel, da det opretholder pres på holdet, der begik icing. En anden konsekvens er, at holdet, som dømmes for icing, ikke har lov til at skifte spillere, hvilket kan øge trætheden, især hvis holdet allerede er under pres og har brug for et hvil.
Icing kan bruges som et taktisk valg, især når et hold føler sig presset defensivt og har brug for en hurtig aflastning. Alligevel er det ikke altid en ideel løsning, da icing fører til, at spillet stoppes, og pucken bliver returneret til egen zone for en faceoff. Hold, der anvender icing hyppigt, kan sætte sig selv i vanskelige situationer, især fordi de ikke må skifte spillere bagefter. Dette kan føre til, at trætte spillere skal forsvare sig mod et frisk modstanderhold, hvilket kan resultere i flere scoringschancer mod egen målmand. Icing bør derfor overvejes nøje som en del af en samlet spillestrategi.
Icing har en betydelig indvirkning på ishockeyspillet, især når det gælder om at holde hastigheden og intensiteten oppe. Reglerne omkring icing fungerer som en mekanisme til at straffe hold, der forsøger at skille sig af med pucken uden at tage ansvar offensivt. Dette kan udløse flere face-offs nær målzonen, hvilket giver det angribende hold en mulighed for at bevare presset. Ikke desto mindre skal dommeren være opmærksom for at vurdere situationer korrekt uden at bremse spillets naturlige flow. Derudover forhindrer icing ofte lange opspil, hvilket kan føre til et mere struktureret og taktisk kampforløb.
