I ishockey opstår offside, når en spiller går ind i den offensive zone før pucken. Den offensive zone er området mellem modstanderens mållinje og bluelinjen. Dette kan virke som en lille detalje, men offside er en vigtig regel for at forhindre, at spillere ”sniger” sig ind mod målet, uden at pucken er i nærheden. Som en grundlæggende del af reglerne skal dette sikre en retfærdig og strategisk kamp. Offside bliver vurderet af dommeren, der står ved bluelinjen, og dommen kan påvirke dynamikken i spillet.
Offside-reglen gælder for alle spillere, uanset kampniveau. Puckens placering spiller en afgørende rolle; det er først, når pucken krydser ind i den offensive zone, at spillere også kan entre. Systemet lægger vægt på koordinering mellem spillere og puck.
Når en offside-situation opstår på isen, er det linjedommerne, der har ansvar for at vurdere situationen. Dommerne følger nøje med i, hvordan spillerne og pucken bevæger sig i forhold til bluelinen. For at der skal være offside, skal alle spillere på det angribende hold være uden for den offensive zone, når pucken krydser bluelinen. Hvis en spiller allerede befinder sig i zonen før pucken, signalerer linjedommeren dette ved at blæse af spillet og løfte hånden som tegn på offside.
Bluelinen spiller en kritisk rolle i offside-reglen i ishockey. Den markerer grænsen mellem den neutrale zone og den offensive zone. For at et hold kan angribe uden at bryde offside-reglen, skal pucken altid krydse bluelinen før nogen fra det angribende hold entrer den offensive zone. Hvis en spiller krydser bluelinen før pucken, vil dommeren vurdere det som offside. Dette skaber en balance mellem forsvar og angreb, og tvinger det angribende hold til at time deres bevægelser præcist.
Hockeybanen er delt ind i tre zoner: den defensive zone, den neutrale zone og den offensive zone. Den offensive zone er området, hvor holdet forsøger at score mål, mens den defensive zone er, hvor de forsvarer sig mod modstanderens angreb. Bluelinen markerer grænsen mellem den offensive og neutrale zone, og det er her, at offsidereglen træder i kraft. For at spillere kan angribe korrekt, skal både pucken og spillerne bevæge sig inden for disse grænser uden at nogen spillere krydser bluelinen før pucken. Dette lægger stor vægt på koordination og godt taktisk spil.
Når en dommer fløjter for en offside-situation, stopper spillet øjeblikkeligt. Pucken flyttes til den neutrale zone, tæt på stedet hvor offsiden opstod. Det angribende hold mister deres forspring og skal starte forfra fra midten af banen. På den måde gives det forsvarende hold en fordel, da holdene får mulighed for at reorganisere sig. Offside-fløjt er almindelige i ishockey og kan ofte stoppe et potentielt farligt angreb, hvilket kan påvirke spillets flow.
Selvom offside-reglen er klar i de fleste situationer, findes der nogle undtagelser, som dommerne skal vurdere. Et af de vigtigste undtagelser gælder, når en spiller bliver presset ind i den offensive zone af en modspiller. Hvis det sker, vil offsiden ikke blive dømt, da spilleren ikke frivilligt har krydset bluelinen først. En anden undtagelse er, når pucken forlader den offensive zone og kort tid efter bliver spillet tilbage ind af det forsvarende hold. I sådanne tilfælde vil der heller ikke blive dømt offside, da pucken kom fra det forsvarende hold. Dette hjælper med at skabe flow i spillet og sikrer en retfærdig bedømmelse.
En af de mest almindelige misforståelser om offside i ishockey er, at spillerne tror, der er offside, når en medspiller står inde i den offensive zone, selvom pucken stadig er i den neutrale zone. Faktum er, at det kun er offside, hvis en spiller var inde i zonen, da pucken krydsede blå linjen. En anden fejlagtig opfattelse er, at spillere kan krydse blå linjen, så længe de holder skøjterne i luften, men reglerne fastslår, at det er placeringen af skøjterne på isen, der tæller, ikke om de hænger i luften. Dette kan føre til unødvendige afbrydelser fra dommerne i et spil, som ellers kunne være fortsat.
