En udvisning i ishockey er en straf, der pålægges en spiller for overtrædelse af regelsættet under en kamp. Når en spiller bliver udvist, skal vedkommende tilbringe en vis tid i udvisningsboksen, ofte kaldet straf tid. Dette betyder, at holdet spiller med en færre spiller på isen i en bestemt periode, hvilket kan give modstanderen en fordel i form af overtalsspil. Udvisninger kan gives for en række forseelser, fra mindre hændelser som hookning til mere alvorlige overtrædelser som tackling mod hovedet. Straftiden afhænger af alvoren af forseelsen og bestemmes af dommeren i overensstemmelse med reglerne i ishockey.
Der findes forskellige typer udvisninger, fra mindre til større straffe, og i nogle tilfælde kan spillere endda blive tildelt kampsraf eller diskvalifikation. Dette betyder, at spilleren ikke kun skal sidde i udvisningsboksen, men også kan blive sendt ud af kampen. Situationer, der fører til udvisning, kan variere i alvor, men fælles for dem alle er, at de bryder med de etablerede spilreglerne.
Mindre straffe, ofte kaldet tominuttere, er de mest almindelige udvisninger i ishockey. Disse tildeles, når en spiller bryder en regel på en måde, der ikke anses som grov, men som alligevel giver en fordel eller sætter modstanderen i en ulempe. Eksempler på regelbrud, der fører til mindre straffe, inkluderer hooking, interference (obstruktion), eller høj stav, hvor der ikke opstår skade. Når en tominutters udvisning tildeles, skal spilleren sidde i udvisningsboksen, og holdet spiller med én mand mindre i to minutter, medmindre modstanderen scorer et mål i løbet af powerplay-perioden.
Større straffe, som giver fem minutters udvisning, er forbeholdt mere alvorlige regelbrud i ishockey, såsom grov vold, farlige tacklinger, eller brug af albuer mod modstanderens hovedregion. I modsætning til mindre straffe fortsætter femminutters udvisninger selv om modstanderholdet scorer mål under overtallet, hvilket kan have store konsekvenser for det straffede hold. Situationer, der kan resultere i en større straf, inkluderer boarding, spearing, eller slag, der medfører skade. Straffens varighed og alvor afspejler de potentielt farlige situationer, som den straffede spiller har påført modstanderen.
Kampstraf og diskvalifikation er de mest alvorlige former for udvisning i ishockey. En kampstraf tildeles, når en spiller begår en meget grov overtrædelse, som for eksempel fysisk angreb på en dommer eller en farlig tackling, der truer en modstanders sikkerhed. Når en kampstraf bliver idømt, bliver spilleren fjernet fra kampen, og holdet skal spille resten af tiden med én spiller mindre, selvom holdet har ret til at erstatte spilleren efter fem minutter. Diskvalifikation er endnu strengere og kan resultere i, at spilleren bliver suspenderet i flere kampe, afhængig af forseelsens alvorlighedsgrad og regelværket. Sådan strafudmåling er ment som en afskrækkelse og skal sikre en tryggere spilleroplevelse for alle deltagere.
Tekniske straffekast tildeles for handlinger, der oftest er relateret til regler om udstyr eller spilleres fysiske kontakt med modstanderen. Et eksempel er “tripping”, hvor en spiller forhindrer en modstanders bevægelse ved at bruge staven til at fælde dem. Personlige straffe på den anden side involverer ofte mere bevidste eller uforsigtige handlinger, som påvirker sikkerheden for andre spillere, for eksempel boarding eller knæ-tacklinger. Disse overtrædelser af regler betragtes som farligere og bliver derfor ofte straffet strengere.
Der findes mange specifikke situationer, som kan føre til udvisning i ishockey. En af de mest almindelige situationer er, når en spiller benytter høj stav, hvor staven rammer en modstander over skulderhøjde. Hvis dette fører til skade, kan dommeren give en større straf. Forsætlig obstruktion af en modstander, også kendt som interference, er en anden situation, der ofte resulterer i mindste straf. Farlige tacklinger bagfra, eller tacklinger mod en modstander, der er i en sårbar position, kan også føre til alvorlige udvisninger, såsom boarding eller charging. Disse situationer er strengt reguleret under ishockeyens regelsæt, med henblik på at beskytte spillerne.
Når en spiller bliver udvist, påfører dette holdet en øjeblikkelig ulempe i form af undertalsspil. Med en spiller mindre på isen må holdet hurtigt justere sin strategi for at forhindre modstanderen i at udnytte overtallet. En overgang til en mere defensiv spillestil bliver ofte nødvendig, da det udviste hold som regel fokuserer på at beskytte sit eget mål, frem for at angribe. Under en fem-minutters større straf, kan modstanderholdet fortsætte med at score flere mål uden at det straffede hold får sin udviste spiller tilbage, hvilket ofte fører til et knæk i moralen og øger risikoen for flere imod. Dette kan drastisk påvirke kampens udfald og vende momentum fuldstændigt.
