Sudden death i ishockey er en regel, hvor kampen afgøres så snart et af holdene scorer under overtidsperioden. Reglerne varierer noget afhængigt af liga og turnering, men princippet forbliver det samme: første mål vinder. I NHL spilles sudden death som en 3-mod-3 overtidsperiode på fem minutter i grundspillet, mens der i slutspillet er ubegrænsede overtidsperioder på 20 minutter med 5-mod-5 spil. I internationale turneringer, såsom VM, kan der også være forskellig varighed og opsætning i sudden death-afslutningen. Disse regler er designet til at sikre, at ingen kamp ender uafgjort, og giver en spændende dimension til sporten.
Sudden death bruges, når der står uafgjort efter ordinær spilletid i en ishockeykamp. Dette sker normalt i slutspil, turneringer eller andre situationer, hvor en vinder skal findes. I grundspillet i nogle ligaer, såsom NHL, bruges sudden death kun i overtidsperioder for at reducere antallet af uafgjorte kampe, mens i internationale turneringer som Ishockey-VM gælder reglen under vigtige opgør som kvartfinaler, semifinaler og finaler. Brugen tilføjer ekstra spænding, da hvert skud på mål kan afgøre kampen.
Tid og format i sudden death varierer afhængigt af, hvor kampen spilles, og hvilken liga eller turnering der er tale om. I NHL består overtidsperioder i grundspillet af 3-mod-3 spil over fem minutter, hvilket skaber åbne og intense situationer. Hvis ingen scorer inden for den tid, går kampen videre til en straffeslagskonkurrence. I slutspilskampe derimod spilles der 20-minutters perioder med traditionelt 5-mod-5 format, indtil et afgørende mål scores. Internationale turneringer, som verdensmesterskaber arrangeret af IIHF, kan have lignende formater, men med variationer afhængigt af kampens betydning. Disse specifikke regler sikrer en dynamisk og retfærdig afslutning på kampen.
Første mål i sudden death er afgørende, fordi det straks afslutter kampen og udpeger én vinder. Dette øger presset på begge hold, især på spillerne, der er på isen i overtidsperioden. En hurtig scoring kan komme som et resultat af et nøje planlagt angreb eller en uventet fejl fra modstanderholdet. Samtidig kan ét mål definere en hel sæson, især i slutspilskampe, hvor marginalerne er små. Dette gør sudden death til en nervepirrende afslutning for både spillere og fans.
Holdene i sudden death skal tilpasse sig hurtigt for at øge chancerne for at score det afgørende mål. Mange hold satser på spillere med høj fart og tekniske færdigheder for at udnytte det åbne spil, især i formater som 3-mod-3 overtidsperioder. Strategisk pres for at tvinge modstanderen til at lave fejl eller skabe kontraangrebsmuligheder er også almindeligt. Samtidig er forsvarskontrol afgørende, da én fejl kan føre til en øjeblikkelig tabssituation. Trænere prioriterer ofte spillere med erfaring fra kritiske øjeblikke og høj koncentration for at håndtere presset.
Pludselig død har ført til nogle af de mest mindeværdige øjeblikke i ishockeyens historie. Et af de mest ikoniske eksempler er Stanley Cup-finalen i 1950, hvor Detroit Red Wings besejrede New York Rangers i en dramatisk overtidsperiode. I internationale turneringer har pludselig død også skabt legendariske øjeblikke, såsom OL-finalen i 2010 mellem Canada og USA, hvor Sidney Crosby scorede det afgørende mål i det, der nu er kendt som “Golden Goal”. Disse kampe har ikke kun defineret sæsoner og turneringer, men også formet spillernes karrierer og holdets arv.
Sudden death har ikke været uden kontroverser i ishockey, især når det gælder retfærdighed og formatet. Kritikere peger ofte på, hvordan et enkelt mål kan afslutte en kamp abrupt, hvilket i nogle tilfælde kan føles uretfærdigt for det tabende hold, især i kampe hvor begge hold har spillet jævnbyrdigt gennem ordinær tid. Dette gælder især i formatet med 3-mod-3 overtidsperioder, som mange mener favoriserer hold med hurtige og teknisk dygtige spillere, og mindre baseres på holdets samlede styrke. Desuden har der været diskussion om, hvorvidt straffeslagskonkurrencer bør erstatte sudden death i visse ligaer. Nogle mener straffeslag reducerer tilfældighedselementet, mens andre foretrækker den dramatik, sudden death giver.
